2 ord som ofte høres i forbindelse med at sejle i 2 personers jolle, men hvad betyder de egentligt? Slår man ordene op i Den Danske Ordbog finder man:
arbejde som flere personer, organisationer el.lign. udfører i fællesskab – også om det at indgå i et sådant arbejde
udveksling af informationer, budskaber og meddelelser mellem personer, dyr eller maskiner, især ved benyttelse af tegnsystemer, fx sprog
Vi ved jo egentlig godt hvad ordene betyder, derfor vil jeg fokusere ind på hvad de betyder i forhold til at sejle 2 personers jolle, herunder og især RS Feva jollen. Først må vi dog forstå hvad RS Feva jollen er for en størrelse. RS Feva jollen er især velegnet som introduktionsjolle til netop det at sejle 2 personer sammen, jollen er tilgivende i forhold til fejl, meget slidstærk og nem at sejle på den ene side. På den anden side er jollen sporty, den er sjov og ikke mindst giver den mulighed for at udvikle og forfine sejlerkompetencer, nærmest i en uendelighed. RS Feva jollen er egnet i aldersklassen fra ca. 11/12 år op til ca. 16/17 år, meget afhængig af hvor hurtigt de vokser. Voksne kan sagtens finde masser af sjov og udfordringer i jollen, så alderen er ikke det der sætter barrieren i sig selv. Da det er en ungdomsjolle, er stævner, kapsejladser og Camps fokuseret på netop de 11-17-årige. At få en RS Feva jolle til at sejle stærkt er både nemt og svært, Jollen i sig selv gør det nemt at finde farten. Den svære del ligger i, at det er besætningens fælles indsats, der maksimerer farten. De mest velfungerende besætninger, er dem som finder den største fart.
At få en besætning til at være velfungerende kræver 3 ting:
- Sjov
- Samarbejde
- Kommunikation.
Sjov
Det absolut vigtigste ved at sejle er at det skal være sjovt, hverken mere eller mindre. Så længe sejlerne syntes det er sjovt, udvikler de sig som sejlere.
Samarbejde
Man skal kunne samarbejde, langt de fleste kan sejle når de starter i RS Feva jollen, færdigheder der typisk er tillært i en 1 personers jolle. Sejlerne bliver derfor mødt af en ny udfordring, nemlig det at kunne samarbejde. Så hvad er samarbejde på en RS Feva jolle? Det er at få jollen til at sejle hurtigt hvor besætningen forstår at hver har deres vigtige rolle og gør tingene glidende, synkront og koordineret. Hvad skal der til for at kunne samarbejde, den vigtigste ingrediens er kommunikation.
Kommunikation
Alt ombord starter med kommunikation, derfor er det vigtigt at besætningen forstår betydningen af at kommunikere. Det er mange måder at kommunikere på, hvilken måde der er bedst for den enkelte sejler kan vi ikke diktere. Der er dog nogle former der virker bedre end andre, jeg vælger at fremhæve 2 hovedformer; Den motiverende og den rosende.
Den motiverende form finder sejlerne når de i fællesskab sætter sig mål og gennem samarbejde arbejder sig mod netop disse mål. Målene bør være både kortsigtede og langsigtede. Til en start er det vigtigt at nedprioritere resultatmål og opprioritere kompetencemål. En balance som de fleste sejlere selv formår at holde.
Den rosende form er vigtig undervejs, denne form øger den individuelle motivation og dermed øges den kollektive motivation for at indfri de mål de selv har sat.
Forælder rollen
Et er at få sejlerne til at samarbejde og kommunikere, andet er at forældre til RS Feva sejlere også skal kommunikere og samarbejde. Sejlernes opbakning hjemmefra vil sjældent være synkron og i balance, det er egentlig helt ok. Hvor meget tid og økonomi sejlerforældre kan ligge i deres børns sejlerinteresse kan være meget forskellig, det behøver ikke at være en barriere, så længe at der er kommunikation og samarbejde. Derfor er det en rigtig god ide at besætningens forældre/pårørende sætter sig sammen inden sæsonen går i gang. Start med at lytte til sejlernes ambitionsniveau, hvor meget træning har de lyst til, hvilke stævner lokker både i Danmark men også internationalt, samt hvilke camps der lokker.
Typiske stævner og kapsejladser er:
- Klubmesterskab
- Kredsmesterskab
- Lokale stævner med deltagelses-tradition
- DS Grandprix stævner
- DS Ungdoms DM
- EM, VM
- Sverige, Norge og Tyskland byder alle på mange interessante stævner. Tidligere har der også været en Eurocup, mangel på deltagelse har sat RS Feva i bero i Eurocup sammenhæng
Foruden stævner og kapsejladser byder året også på et antal camps hvor nye kompetencer opnås, venskaber skabes og styrkes, og masser af sjov opstår. Generelt set er der 2 typer camps:
- Hyggecamps, Her handler det ikke om at komme først, men om at skabe sammenhold og rigtig gode oplevelser.
- Træningscamps, her handler det om at blive bedre til at mestre sin jolle.
Klubber og kredse har tradition for at arrangere sommercamps.
Fevaklub.dk arrangerer både hyggecamps og træningscamps. Hvilke og hvor mange afhænger i høj grad af hvilke aftaler der kan indgåes med klubber rundt om i landet omkring at være værter. Fevaklub.dk har for året 2020 følgende camps i pipeline:
- Dry Camp i januar, fokus på trim og pimp til jollen
- Træningscamp med holdsejlads til maj
- Hyggecamp med telt til en havn i Øresund
- Bootcamp med fokus på at blive stævne klar (ikke helt på plads endnu)
- Uge 42 camp i Oure
Udvalget af camps og stævner er stort, sejlerne vil typisk det hele og selvfølgelig stå øverst på skamlen. Når man inden sæsonen går i gang snakker om hvad man som forældre vil støtte op om er det derfor en god ide at se stævner og kapsejladser som noget der skal være sjovt og give store oplevelser. De sejlere der har modnet et reelt ambitionsniveau i forhold til resultatmål, har typisk tæt dialog med egen træner om netop resultatmålet. Som forælder er det vigtigt at deltagelsen i et stævne ikke nødvendigvis indeholder mål om placering, men sagtens kan indeholde mål om at lære og se hvordan de dygtigste sejler jollen.
Derfor, tag snakken forældre og sejlere sammen.
- Hvad er besætningens ambitioner, er det at lære, at deltage, at kæmpe om medaljer?
- Hvilke Camps skal prioriteres, hvem kan køre, hvordan deles udgifter?
- Hvilke stævner kapsejladser skal prioriteres, hvem kan køre, hvordan deles udgifterne?
Det er helt i orden at sige at tid og økonomi sætter en begrænsning i hvad ens eget barn kan deltage i. Vil ens eget barn gerne mere end hvad makkerens forældre kan støtte op om hvad enten det er tid eller økonomi, så få med i snakken. Ved at samarbejde og kommunikere kan man sagtens finde et balancepunkt der passer.
Vigtigt er det at huske at det er sejlernes ambitioner ikke forældrenes ambitioner, ligesom at sejlerne typisk gerne det hele, så vær realistisk. Tag gerne fat i besætningens faste træner for at fastlægge det rette ambitionsniveau.